Anmeldelse

Når solister vælger at kreditere deres backing-musikere med et &-tegn og et band-navn, er det oftest med god grund. Nick Caves sparringspartnere i The Bad Seeds spiller en helt afgørende rolle for singer/songwriterens sound, akkurat som Elvis Costellos Attractions og Neil Youngs Crazy Horse. Samme billede tegner sig – uden sammenligning i øvrigt – for århusianske Jacob Faurholt og hans Sweetie Pie Wilbur. Faurholts americana-inspirerede sange og knastørre vokal er interessante, men uden Trine Omøs lillepige-vokal og Kasper Schultz’ alsidige instrumental-bidrag ville den skramlede album-debut Queen Of Hope være en lidt mager affære. Som det er, tangerer Faurholts sange stadig det anonyme nu og da, ligesom flere af arrangementerne er mere hittepåsomme end egentlig vellykkede – sax’en på Faceless Ones er lige så malplaceret som zombie-kor-klimakset i Catch The Rose og opera-vokalerne på Black Feathers. Men Queen Of Hope er hovedrig på lo fi-charme og varme, og derfor giver den gode forhåbninger for fremtidige Faurholt-udspil.