Anmeldelse / Live / Søndag d. 03-04-2005 kl. 18:45

Esbjörn Svensson Trio
Kulturmejeriet, Lund, Sverige,
lørdag d. 2. april 2005

Anmeldt af Kaspar Thormod

GAFFA		6 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Esbjörn Svensson Trios (EST) koncert var, hvad der kan beskrives som en nær-orgiastisk oplevelse

Minimalistisk og storslået!

Esbjörn Svensson Trios (EST) koncert var, hvad der kan beskrives som en nær-orgiastisk oplevelse: sjældent har jazz været så brutalt medrivende og nærværende, som det var denne aften i Lund.

Billede: Stein Vollen

Set fra et nationalt synspunkt er det jo sørgeligt, at det er en svensk jazztrio, der blandt andet ved at kombinere elektroniske elementer, drum‘n’bass og funk-rytmer med lyrisk nordisk jazz formår at samle og begejstre alt fra teenagere til pensionister. Men faktum er, at Esbjörn Svensson, Dan Berglund og Magnus Öström er svenskere og i særklasse på den europæiske jazzscene.

EST bekræftede tesen om, at live-koncerter altid er bedst, når man kan se, at musikerne dør lidt efter hvert nummer. De tre musikere gav synligt alt, hvad de havde i sig og stod da også stakåndede og sveddryppende og takkede publikum før de fire ekstranumre, som alle i salen krævede af dem.
Intensiteten på scenen underbyggedes også af brugen af lyseffekter, røg m.m., som ellers er ganske uhørt i jazz-sammenhæng: Det er denne kombination, der gør det muligt for jazztrioen at spille i alternative (rock)spillesteder, som f.eks. Kulturmejeriet i Lund, og ikke blot i større koncertsale for et stillesiddende publikum.

Trioens suverænitet og spændvidde
Repertoiret, der dels var hentet fra den nye plade ”Viaticum”, dels var et potpourri af ældre kompositioner, vekslede mellem det meditativt afdæmpede og det eksplosive, og som publikum kunne man ikke andet end blive ramt af disse følelsessvingninger: fra at være hensat i en trancelignende tilstand over Svenssons lyriske formåen til at blive grebet og suget med ned af de energisk bølgende og elektronisk forvrængede passager.
Nogle gode eksempler på det sidstnævnte var de to nyere kompositioner ”Behind The Yashmak” og ”The Unstable Table And The Infamous Fable”, hvor intensitetsudviklingen var essentiel. Her forenedes den blødeste, nordisk-klingende harmonik med rene støjsekvenser – figurer blev gentaget, kombineret og forenet i lange intenst ambiente, minimalistiske sekvenser, for til sidst at forløses i eksplosive energiudladninger. På intet tidspunkt tabtes intensiteten og det udtryk, der stadig gør, at der er tale om jazz – heri ligger det unikke!
Men også i en mere rendyrket jazz-komposition (dvs. traditionelt swingende) som ”The Rube Thing” fra albummet ”Live ’95” blev grænserne for jazzen rykket. De tre musikeres tekniske overskud, soloer, drive, timing (man kunne blive ved), fik musikken til at swinge, så man troede, det var løgn! Trioen bevægede sig her ud på et plan i den mere traditionelle jazz, hvor ingen før har været.

Koncerten var sublim i ordets egentlige (og ikke floskelbehæftede) forstand. Og havde man været svensk, ville formuleringen nok have været således: det var inta båra bra – det var så jävla avantgard!