Anmeldelse
Med deres tredje album har aalborgensiske Mercenary bevæget sig ind i spændfeltet mellem melodisk dødsmetal og powermetal. De hårdeste numre ligger meget tæt på førstnævnte genre, mens de blødeste numre som fx titelnummeret og coverversionen af svenske Kents Music Non-Stop er rendyrket powermetal. Stjernerne i Mercenary er uden tvivl leadguitarist Martin Buus og forsanger Mikkel Sandager. Begge er teknisk overlegne musikere, der med deres blotte tilstedeværelse kaster glans over foretagendet. Hvor denne cocktail har sendt en del af såvel de danske som udenlandske anmeldere i cirkulation omkring kloden, sætter det ikke helt mit tis i kog. Det skyldes nok, at less is more er blevet til more is more i Mercenarys univers, og de mange lag og stykker, der konstant bliver bygget ovenpå hinanden trætter mine ører. De enkelte idéer får ikke love til at ånde, men bliver kvalt i lydlagkagen, der til sidst falder sammen. Et godt eksempel er titelnummeret, der kunne være blevet et suverænt nummer, hvis der var blevet skåret et par minutter af.
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.