Cat Power, Lille Vega, København

Cat Power: Lille Vega, København

Anmeldt af Henrik Moltke | GAFFA

Charmerende - irriterende? Det var svært at bestemme sig. Chan Marshall, bedre kendt som Cat Power, udfordrede denne aften publikums tålmodighed til det yderste. Fans af den talentfulde kvindelige singer-songwriter vil vide, hun har det med at svinge - enten stiv, mopset eller oppe at køre, og altid i gang med at undskylde, at koncerten ikke forløber, som den skal. Det er ligesom en del af helhedsoplevelsen.

Det begyndte ellers godt. Et piano, et par guitarer og så den smukke vokal, der spandt en coverversion af Nirvanas “I Hate Myself And I Want To Die” ud til publikum. Kælent og lidt farligt. En kat på spring. Den slags er jo ikke til at stå for. Desværre gik der ikke mange sange - alle præget af Marshalls fantastiske stemme - før guitaren ikke længere stemte, og brokkeriet over jetlag, vandmangel og skrigende spædbarn hen over Atlanten begyndte. Man kan vende den slags til noget skævt og underholdende, og Gud skal vide, at hun prøvede, når hun for eksempel irettesatte sig selv med et ”Shut up and sing, you fucking biaatch”. Men det blev trættende, og den spændstige kat mindede mod slutningen mere om en klodset, vingeskudt fugl, der forsøgte at komme ud med værdigheden i behold. For mange covers, for lidt guitar (på trods af at en venlig publikummer viste hende, hvor e'et var på pianoet, så hun kunne stemme den) og et påfaldende fravær af mere upbeat sange prægede koncerten. Bedst som man troede, at Cat Power i det mindste ville slutte med hittet ”Free”, var det slut, og en uforløst fornemmelse overskyggede fuldstændig den glimtvise intensitet og de mange smukke detaljer.

”Årh, pis. Jeg skulle ikke have givet interviews inden koncerten. Det bringer uheld,” lød en af de mange undskyldninger. Ja, kan man så sige, det ved du så næste gang, du skal spille, narre-pussycat med jetlag.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA