Majessic Dreams
Listen To The Moon
Oscillatone Recordings |
Udkom 30. april 2005 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
...et smukt mini-album for alle med smag for sødt klingende udfordringer.
Hvis du skulle undre dig over, hvorfor denne svenske duo nu engang hedder Majessic Dreams, kan du jo eventuelt kigge nærmere på medlemmernes fornavne, Mats og Jessica. At gruppen spiller en afart af drømmende indie-pop burde vel heller ikke komme som nogen stor overraskelse. Svenskernes drømme er dog langt fra ordinære. Der er nemlig masser af finurlige elektroniske detaljer i deres udtryk, og det lyder for eksempel flere gange som om guitar-optagelserne afspilles baglæns. Resultatet er en tåget og lettere forvredet lydsignatur ikke helt ulig Khonnors. Jessicas varmt klingende, intime vokal er i front og kan på to numre endda opleves i charmerende samklang med Mats’ afdæmpede stemme. Listen To The Moon er kun knap 21 minutter lang, men en fornem smagsprøve på Majessic Dreams’ sangskrivningstalent og evne til at skrue unikke glitch-pop-produktioner sammen, der flimrer som nordlys på nattehimlen og har noget nær den samme effekt i hjertet. Listen To The Moon er et smukt mini-album for alle med smag for sødt klingende udfordringer.









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.