...uden charme, uden varme, uden betydning.
Kvintetten, Taylor’s Free Universe, spiller noget, man kunne kalde elektro-akustisk improvisationsmusik, syrerock, avangardejazz eller electronica. Vanskelig tilgængelig musik som bestemt ikke hører til i main stream og heller aldrig finder vej dertil. Dertil er musikken nemlig alt for syret. Og ikke bare alt for syret, men også alt for introvert! Dét er musikkens egentlige problem. Der er næppe nogen tvivl om, at de fem højt kvalificerede musikere - Robin Taylor, Pierre Tassone, Peter Friis Nielsen, Kim Menzer og Lars Juul - har haft det fedt i studiet, medens de har improviseret sig igennem det, der tilfældigvis er blevet til femten skæringer. Men resultatet af deres improvisationer har kun teknisk, akademisk relevans. For det næsten totale fravær af melodilinier, det indadvendte, det syrede, helheden - er uden charme, uden varme, uden betydning – for andre end musikerne selv, eventuelle teknikere og syrehoveder. Udgivelsen giver i den forstand ikke rigtig mening. Hvorfor denne anmeldelse også slutter nu!








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.