Per V vil blive modtaget med åbne arme af jydekolonien, der danser ude af takt på Vega

Med en fortid integreret i Sund Fornuft, oppe på battle-scenen og generelt ude i rapuniverset er Per V klar med sit debut-soloalbum. Han har altid stræbt mod det unikke og kantede, og Vers. 1.0 er endnu et skridt i den retning. Åbningen af albummet er Per V som den centerforward, han ville ønske, han var. Black Power og City Of Dreams er intelligent rap, når det er bedst, på en bund af fremadstræbende tilbageskuende produktioner. Hurtigt bliver han dog degraderet til venstrewing. Skattesmæk og Fyldosof har gode intentioner, men her begynder analogi-overforbruget så småt at irritere. Dramadronning retter op på det, men den lange række fejlafleveringer, der følger, rykker Per ned på den frygtede højreback-plads. På Trøstesløs Café vågner han pludselig op til dåd, men time’s up, selvom Lukker, Slukker & Bukker er albummets bedste lydkulisse. Per Vers er som Thomas Helveg, altid bundsolid, men ingen Elkjær Larsen…