Anmeldelse / Live / Mandag d. 06-06-2005 kl. 09:39

Sterling
Tivoli Friheden, Århus,
fredag d. 3. juni 2005

Anmeldt af Kristian Bach Petersen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Regnvejr og konkurrerende arrangementer har aldrig været godt for nogen. Alligevel fik Sterling sat godt kog i Tivoli Friheden med en times uspoleret poprock.

På samme tid sidste år blev der også smidt Star Wars-referencer på Tivoli Frihedens scene. Dengang var det Nephew, der sang om Darth Vader, og Sterling rider med "Lyssværd" meget flot med på bølgen af dansksproget pop- og rockmusik. I Friheden havde de dog oddsene imod sig, og måtte kæmpe om publikums gunst og opmærksomhed med arrangementet 'Verdensbilleder' og den konstant silende regn.

Det klarede de nu meget godt. Med masser af energi og en krukket, men ikke spor selvhøjtidelig attitude spillede de sig ind på den meget blandede flok publikummer. Både den enthusiatiske gruppe piger helt nede foran scenen og de ældre herrer på de bagerste bænke virkede godt tilfredse med bandet, specielt da forsanger Mads Nygaard forlod scenen og kom tilbage med favnen fuld af paraplyer. Det var i situationen langt bedre end lyssværd!

Som så ofte med danske orkestre var det også i Sterlings tilfælde de mest energiske numre, der fungerede bedst. "Rødvin", "Autopilot" og "Lyssværd" viste bandet fra deres mest livlige og charmerende side. Sjælerne og de mere langsomme sange blev ligesom hængende lidt uforløst i den våde luft, for kort efter at blive afløst af endnu en energiudlandning. Specielt på en scene som i Tivoli Friheden, hvor en stor del af gæsterne ikke er bekendt med bandet på forhånd, er det vigtigt at komme ud over scenekanten og give publikum smæk for skillingen. Det klarede Sterling helt fint, også når man ser på deres noget begrænsede bagkatalog. Koncerten, der strakte sig over en lille time, indeholdt samtlige 10 sange fra debutalbummet "Solo Danser Mama Sjus" samt lidt af en overraskelse. Som sidste ekstranummer leverede bandet nemlig en fordanskning af det, der efter nogen aktiveren af de små grå blev genkendt som Brian Eno-nummeret "Needle in the Camel's Eye". Teksten var måske lidt la-la, men sangen fungerede udmærket, med indlagte pigeskrig fra de føromtalte unge damer på forreste parket. Selvsamme nummer blev af guitarist Jonas Linnet leveret på en lyserød Fender som, kombineret med hans Highway Patrol-skjorte og imponerende trademark moustache, var ikke så lidt af et syn!

Hvis Sterlings fremtid skal byde på et enormt pladesalg og DMA-indkradsning, kræver det nok et lidt større repertoire og lidt arbejde med de stille numre. Deres uprætentiøse stil og solide musikalske præstation kan de dog roligt holde fast i.