Anmeldelse / Live / Lørdag d. 11-06-2005 kl. 01:44

Kira And The Kindred Spirits
Spot 11, Ridehuset, Århus,
fredag d. 10. juni 2005

Anmeldt af Lisa Reschefski

GAFFA		3 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Trods jetlag og tydelige træthedstegn åbnede karismatiske Kira and The Kindred Spirits årets Spotfestival med en velspillet, men noget rutinepræget koncert

Billede: Mikkel Stenbæk Hansen

Kælent raspende. Skælvende og sexet som en rockdiva indtog et af Spot 11-festivalens hovednavne, Kira And The Kindred Spirits, fredag eftermiddag scenen i det halvfyldte Ridehuset.

Fra begyndelsen lagde bandet op til et brag af en koncert med massiv rock'n'roll og masser af attitude. Desværre var promillen ikke helt høj nok blandt publikum til at rocke med på samme niveau som rockdivaen og hendes soul-mates. Men det er vel at forvente, når koncerten ligger lige omkring kaffetid. Netop derfor burde Kira og bandet måske også have overvejet at optrappe den yderst sparsomme snak mellem numrene.

Koncerten fra start til slut var en vekslende blanding af nyt og gammelt, støjende rock og stille ballader, samt hits og det, der lignede
Blandt de mere bemærkelsesværdige var nummeret "Loneliness Won't Find me" – et stykke ægte rock'n'roll, der nok skal sætte Kira & Co højt på listen over yndede udflugtsmål blandt de udenlandske talentspejdere, der huserer på festivalen.

Herudover kan nævnes hittet ”Losing You”, og ”Twenty Nights”, der i bedste glamrock-stil langt om længe fik sat lidt gang i publikum, blev fremført med masser af live-drive

Med The Kindred Spirits som sine trofaste og yderst velspillende væbnere er Kira uden tvivl bandets absolutte midtpunkt, og i sit tekstunivers åbner hun i den grad op for posen. Og selvom teksterne i længden lugter lidt af hjerte rimer på smerte, holder de alligevel. Blæst ud over scenekanten, med en stemme, der emmer af så megen heartache, virker selv de mest banale vendinger ægte og overbevisende.

Mod slutningen af koncerten lod det dog til at gassen gik af rockballonen. Energien var pludselig brugt op og med det fulgte en undskyldning om jetlag. Det er okay at være træt efter en tur over Atlanten, men ikke hvis man er hovednavnet på en festival. Efter sølle tre kvarter forlod bandet scenen med det nervepirrende nummer ”Do You Want Me?” – dog fremført fremført så hjerteskærende, at det næsten gjorde ondt.