Anmeldelse / Live / Torsdag d. 30-06-2005 kl. 20:12

Ikscheltaschel
Roskilde Festival, Orange Scene,
torsdag d. 30. juni 2005

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt

GAFFA		4 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Volapyk-hiphopperne havde fået til opgave at sætte gang i festen – og det gjorde de

Billede: Kristoffer Amlani Ulbak, klik på det for større foto

Roskilde Festival er kendt for at lade et nyt fremadstormende dansk band åbne Orange Scene første dag, og i år er ingen undtagelse. Valget var faldet på Ikscheltaschel, som har gjort sig yderst positivt bemærket med deres to album, hvor de originalt blander ganske swingende hiphop og jazz med tekster på deres helt eget hjemmelavede sprog af samme navn som bandet – et sprog, der nærmest lyder som en blanding af hollandsk, finsk og russisk, og som får Pim de Keysergracht og de tre russere i Drengene Fra Angora til at lyde som talepædagoger.

Og Ikscheltaschel havde tydeligvis taget opgaven som en udfordring. Ikke noget med et standardsæt her, næh, de havde linet i alt 41 musikere op på scenen, heriblandt en strygeoktet, en større blæsergruppe og koret Ultraktement. Både kor og orkester var i farvestrålende dragter og i bogstaveligste forstand fuld krigsmaling, mens Ikscheltaschels to skabere, jazz-multiinstrumentalisterne og fætrene Søren Kjærgaard og Kresten Osgood - alias Spirek og Kyrr - i front gav den som højoktan-rappere på deres selvopfundne kaudervælsk, flankeret af deres uundværlige maskot, en person iklædt et dragelignende kostume, samt multiinstrumentalisten Jens Bjørnkjær alias Jenno. De to førstnævnte herrers kæfte stod simpelthen ikke stille, og nogle gange var overgangene mellem rap, sang, tale, hoste, gurglen, flaskehals-pusten og meget mere lige så flydende som deres mundvand. Et par gange dukkede den mildt sagt street-cred-tunge Per V – i dagens anledning døbt Per Vixxl – op og kastede sig uden frygt ud i gæsterap på fuld volapyk-højde med værterne.

Når man er sat til at åbne Orange Scene torsdag, så er der én hovedopgave: Sæt gang i festen. Og dét formåede Ikscheltaschel hurtigt med deres absolut energiske musik, det storswingende band og de yderst veloplagte frontfigurer, der hurtigt fik folk til at synge med på de uforståelige tekster. Som om musikken ikke i sig selv var dynamisk nok, havde de mange musikere også indøvet små, ganske effektive danse, og på et tidspunkt kastede Osgood sig ud i en øm svingom med bananskræl, så ikke et øje var tørt.

Festen blev med andre ord sparket godt i gang, men et stykke inde i sættet begyndte stemningen så at tabe en anelse højde igen: Efter en halv times tid i selskab med Ikscheltaschel har de fået hevet alle deres kaniner op af hatten, og man begynder så småt at mærke en vis monotoni tone frem i tungetalen. Men som sagt: det er nyskabende – og Roskilde blev skudt godt af sted.