Anmeldelse / Live / Søndag d. 03-07-2005 kl. 13:05

Duran Duran
Roskilde Festival, Orange Scene,
lørdag d. 2. juli 2005

Anmeldt af John Fogde

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Masser af gamle hits og god stil lukkede Orange med stor succes

Billede: Kristoffer Amlani Ulbak, klik på det for større foto

Duran Duran havde tidligere på dagen spillet til Live 8 koncerten i Rom, men den lange rejse virkede ikke som om den havde påvirket bandet, der sidste år udgav deres første plade med det originale line-up i 19 år. De lagde ud med "Sunrise" fra førnævnte skive, men frygtede man, at koncerten ville blive en gennemgang af bandets nye materiale blev man hurtigt beroliget, da bandet som andet nummer røg direkte over i "Hungry Like The Wolf".

Selvom den oprindelige udgave af Duran Duran holdt pause i næsten tyve år, har de alligevel valgt at inkludere sange i sættet fra den periode, hvor der manglede en del af Taylor-drengene i bandet. "White Lines" og "I Don't Want Your Love" kan virke som lidt sjove tilføjelser til en sætliste, hvor der manglede en stribe klassiske sange. Men at de alligevel er fanfavoritter, kunne mærkes blandt folk på de forreste rækker. Her blev der skrålet med på hvert eneste track (selv dem fra "Astronaut"), og da de spillede "A View To A Kill" var det, som om de sidste tyve år aldrig var passeret. Og skulle man være i tvivl om, hvorvidt bandet fortsat har en musikalsk berettigelse, så understregede de med "Nice", at de stadig formår at skrive gode popsange.

Bandet lød med undtagelse af under det første nummer helt fantastisk, og det var specielt fedt, når sange som "Careless Memories" fik noget ekstra tyngde takket være guitarist Andy Taylor. Men det fineste eksempel på, hvor sublimt bandet lød fandt man, da de leverede en forrygende version af "Ordinary World". Simon le Bons vokal har næppe nogensinde lydt bedre, og da den blev fulgt op med "Save A Prayer" var der for alvor lighterstemning.

Duran Duran har altid været et stilskabende band, og ikke overraskende var bandet ulasteligt klædt på, og den energiske frontmand var sågar udstyret med noget seriøst bling-bling på sit bælte. Og energisk var han specielt, da de sluttede sættet af med "Wild Boys".

Bandet kom dog tilbage og gav en lidt rodet version af "Girls On Film", hvor band og de to ekstra musikere blev introduceret. Og her var det specielt cool at se saxofonist Andy Hamilton, der er i afslutningsnummeret "Rio" spillede den solo, han havde indspillet på pladen tilbage i 1982.

Sammenlagt kan man sagtens undre sig lidt over sætlisten, og halvanden time var ikke nær nok, når bandet har så mange hits at trække på, og det var sidste koncert på Orangen lørdag aften. Men det vi fik var til gengæld nærmest en helt perfekt koncert, hvor de fantastiske popsange stod i kø for at blive spillet, og bandet lød bedre end nogensinde.