Farvel-så-længe-ep fra sammenbidte norske fritidspunkere

Da de fire gamle band-kammerater i Skambankt blev bedt om at spille til en vens bryllup, udviklede koncerten sig hurtigt til en genforeningsfest. I front stod Terje Vinterstø, der siden dagene med Skambankt havde opnået succes i Kaizers Orchestra. Med fuldtidsbandet på pause besluttede Terje at gå i studiet med sine tidligere våbenbrødre, og resultatet blev debut-albummet Skambankt, et høj-energisk skud fra hoften. Ep'en Skamania byder på mere sammenbidt punkrock fra samme skuffe. Slagkraftige politiske paroler råbes hæst hen over gnistrende guitarer, buldrende bas og tornende trommer. At Motörhead leverer inspirationen, lægger Skambankt ikke skjul på: Både omslaget og Demoattakk's omkvæd er hyldester til de øllede guruer. Fra de fjollede dæknavne – Tom Skalle, Don Fist – til den indstuderede kompromisløshed lugter Skambankt langt væk af fritids-fis. Alligevel minder kvartetten til forveksling om et bæredygtigt band på Skamania. Alle seks sange er drønende effektive, og tilsammen udgør de en nøje afpasset dosis revolutions-rock.