Kitty Wu
Knives And Daggers

I Paul Austers romaner kan man altid regne med, at hovedpersonen taber alt, møder tilfældet og vinder en ny indsigt. I en af amerikanerens fineste fortællinger, Moon Palace, optræder karakteren Kitty Wu, som også er navnet på et af de seneste års bedste danske bands. Og som hos Auster er der en række gennemgående træk i deres kunst, nemlig det hypnotiske, melankolske og ildevarslende – størrelser de forenede aldeles suverænt på The Rules Of Transportation fra 2003, der til stadighed får majoriteten af dansk rock til at tage sig ud som en joke. Nu er de så klar med deres tredje udspil, der med sin køligt afviklede melodiøsitet er lige så forbandet fremragende som forgængeren. I denne ombæring har kvartetten og producer Rob Ellis, der tidligere har arbejdet med Marianne Faithfull og PJ Harvey, dog valgt at lade melodierne stå så bare som overhovedet muligt. Ingen pynt, ingen polish, men alligevel kunstnerisk kraft nok til at trække 100 middelmådige udgivelser. Særligt stærkt står Spending Black Time og Beggars And Choosers, hvor Robert Lunds gasblå vokal lyser op i de tusmørke klangrum, så det er svært at høre, hvorfor kvartetten ikke skulle kunne gøre sig på verdensplan. I den sammenhæng kan albummets umiddelbart utilgængelige sound blive en hindring, men enhver som tør give sig selv tid og lov til at dvæle ved sangene på Knives And Daggers vil blive kosteligt belønnet. Præcis som den der læser Austers bøger til ende. Ja, som enhver der giver sand kunst en reel chance.