Anmeldelse / Live / Søndag d. 14-08-2005 kl. 21:40

Mercury Rev
Danmarks Smukkeste Festival, Bøgescenerne,
søndag d. 14. august 2005

Anmeldt af Pelle Sonne Lohmann

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Stærkt malplaceret udbasunerede Mercury Rev bandets storladne drømmerock fra festivalens største scene

Billeder: Martin Rosenauer

Ganske vist er Mercury Rev fra og med 1998's formidable "Deserter's Songs" nået ud til et betragteligt bredere publikum end i starthalvfemserne, men at placere det fortsat alternativt appellerende drømmerockband på festivalens største og tilmed åbne scene synes skudt helt ved siden af og er i grunden en smule unfair over for det ellers sympatiske band. Hvor ville man ønske, at ledelsen havde placeret Mercury Rev i eksempelvis Rytmehans, hvis tætlukkede omgivelser helt oplagt "fitter" bandets univers markant bedre, og hvis noget mere begrænsede plads kunne have sikret en fornemmelse af dedikation blandt publikum. I stedet var man vidne til en temmelig sølle tilslutning, hvor man mere end anede, at størstedelen af de fremmødte blot var troppet op for at sikre sig en god plads til den efterfølgende Kim Larsen-koncert. Miseren leder tankerne hen på de lignende problemer med en Ash-koncert for år tilbage, hvor blot et par hundrede lagde ører til et ellers pænt interessant band.

Nuvel, musik blev der trods alt spillet denne aften, selvom Mercury Rev - givetvis i skuffelse - forlod scenen efter en blot én time lang koncert, hvor den ellers rigelige tid til ekstranumre blev overset. Således måtte publikum undvære den skønne "Goddess On A Hiway" fra netop gennembrudspladen, der ellers ville udgøre et oplagt ekstranummer, nu "The Dark Is Rising" fra "All Is Dream" på pompøs vis sluttede sættet af.

På fornem vis formåede Mercury Rev at gøre opmærksom på egne kvaliteter i løbet af den knappe time, bandet befandt sig på scenen. Den klassisk, skingert skrøbelige vokal signeret Jonathan Donahue stod mestendels klart i lydbilledet, mens de til lejligheden tangent-fremførte "strygerarrangementer" gik hæderligt igennem, selvom man selvfølgelig gerne havde set en reel strygersektion på scenen. Guitarspillets isnende fokus på de helt høje toner fungerede kuldegysende perfekt i samspillet med de indimellem febrilske trommer og de skiftevis hurtige og monotone basskalaer.

Skivernes pompøse lydflader er et stort aktiv også i Mercury Revs livelyd, der gennemgående tager sig eventyrlig ud. Det somme tider filmiske udtryk svæver forunderligt og dog foranderligt et sted oppe under himlen og fører i reglen publikum ind i et farverigt fortryllende parallelunivers (hvis bare ellers omstændighederne for alvor bød det). Det hænder, at der flåes i vibratorarmen, at trommeslageren disker op med sirligt bækkenspil, og at numrene får lov at folde sig uhæmmet ud i langstrakte eskapader.

En lille anke, der dog formentlig bunder i noget rent organisatorisk, går på placeringen af det medbragte videoshow, der meget gerne måtte have været ophængt på scenens bagvæg. I stedet blev festivalens egen skærm imellem de to bøgescener benyttet, hvilket gjorde det umådelig vanskeligt at følge med i såvel de syrede videoindslag som bandets udskejelser.