Mew: Mew And The Glass Handed Kites

Mew
Mew And The Glass Handed Kites

Mew: Mew And The Glass Handed Kites

GAFFA

CD / Evil Office
Udgivelse D. 19.09.2005
Anmeldt af
Jesper Nykjær Knudsen

Måske er det den selvtillid, der følger med at vokse op i Hellerup, lige dér hvor København er ved at blive til det mondæne Nordsjælland. I hvert fald har drengene i Mew aldrig tvivlet på deres eget potentiale eller tøvet med at slå store brød op. Med det brillante 2003-album Frengers foldede kvartetten for alvor drømmens faner ud og trådte i karakter med en stort tænkt og stort udført rockmusik. Mew And The Glass Handed Kites er et endnu mere grandiost udspil, hvor de fjorten numre glider sammen i en næsten ubrudt helhed med åbne grænser mellem sig. Det er en svimlende rutschebanetur, hvor bandets evigt bevægelige kompositioner hele tiden slår kolbøtter og krumspring, der holder ørerne spidse. Frontmand Jonas Bjerres register er ikke stort, men det er ikke mindst det frugtbare sammenstød mellem hans lyse kordrengevokal og musikkens massive tyngde, som gør Mew til et dybt originalt band. Stjerneproduceren Michael Beinhorns muskuløse lyd giver albummet et tungt drive, og især trommeslager Silas Graae imponerer igen med sit både kraftfulde og raffinerede spil. Mew And The Glass Handed Kites er imidlertid et album, som først og fremmest gør indtryk med sin overvældende power og sit imponerende vingefang. Mew har skrevet bedre sange end dem, man finder her, og numrene har snarere karakter af byggeklodser i en slags opdateret symfonisk rock. De store enkeltstående sange er der med andre ord ikke så mange af denne gang, men at Mew besidder et unikt udtryk er uomtvisteligt. Selvtilliden er velbegrundet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA