Mouse On Mars
Live 04
Sonig |
Udkom 19. september 2005
| GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Invester hellere i en billet til en af de tyske electronica-stjerners koncerter
Kraftwerk er åbenbart ikke de eneste tyske electronica-stjerner, der udsender et greatest-hits-som-live-album i 2005. Mouse On Mars præsenterer nemlig her et udpluk af deres bedste numre optaget på sidste års verdensturne. Live 04 er kondenseret fra 600 timers optagelser, og kvaliteten af materialet er fin. En af de ting, der styrker Mouse On Mars’ skæve fun(k)-tronica live, er trommeslager og deltids-sanger Dodo Nkishi, som tilfører sættet energi og tyngde. Enhver, der har set Mouse On Mars live, vil vide, at de spiller glimrende, men når man fjerner den stemning, man oplever ved at være til stede samt det visuelle aspekt, er det begrænset, hvad der er tilbage. Musikken er god, men kan ikke måle sig med Mouse On Mars’ studiealbum, hvor der er kælet for enhver detalje i lydbilledet. Live 04 har dog eksistensberettigelse, for det er forfriskende at høre en elektronisk gruppe, der tør og vitterligt kan spille live, og tracks som Wipe That Sound og Twift vidner om, at Mouse On Mars stadig leverer et af electronica’ens bedste live-shows.







Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.