Overraskende underspillet

Efter fire fantastiske indieplader er DCFC klar med deres første major label-udgivelse, og med The Postal Service-projektets succes og massiv airplay i serien The OC kunne man have forestillet sig, at DCFC ville have gået efter endelig at få deres kommercielle gennembrud. Men i stedet har de lavet deres til dato mest underspillede plade med langsomme og melankolske sange.
Væk er den store lyd, som bandet har opbygget siden debuten, og der er intet, der minder om sange som The New Year. Man får til gengæld en homogen og ofte rørende samling sange, hvor Gibbards vokal endnu engang fodrer den romantiske og melankolske sjæl. Your Heart Is An Empty Room lyder eksempelvis som Coldplay, når de er bedst, men luftigere og med markant mere smerte. Midt i melankolien er det dog befriende med sangen Crooked Teeth, der har en smule bounce, et fantastisk omkvæd og en karakteristisk Gibbard-tekst.
Plans er ikke, hvad man kunne have forventet. Men hvad gør det, når alternativet måske endda er bedre, end man kunne have håbet på.