I Am Bones
Wrong Numbers Are Never Busy
Morningside Records |
Udkom 3. oktober 2005 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Århusiansk lo-fi-rocker med fornemmelse for lysende popmelodier
I undergrunden er Johannes Gammelbys alias velkendt. Her har I Am Bones nemlig spøgt i flere år med en art skrammelrock fremført på alt fra kagedåser over guitarer til legetøj. Nu er han omsider klar til at debutere på et etableret selskab med et dusin numre, som bassist Gaute Niemann og trommeslager Piet Breinholm Bendtsen fra henholdsvis Spleen United og Rhonda Harris har været behjælpelige med. Hverken musikerne eller kontrakten har imidlertid tæmmet I Am Bones. Langtfra. Wrong Numbers Are Never Busy er flere steder huggende, hakkende og hikkende, og bag lo-fi-rockens typiske attituder gemmer flere lysende popmelodier sig. Et udtræk som Building Hospitals har således dét, som gjorde tidlige versioner af Pavement og Beck til noget særligt. Hos I Am Bones er der dog lidt længere mellem øjeblikkene, og eneren forfalder i enkelte forløb til retningsløs rumlen. Det er naturligvis et spørgsmål om musikalsk ideologi, men hvorfor ikke lade melodierne få endnu bedre plads, når man nu har så god sans for dem?








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.