Klaus Lynggaard
På Herrens Mark

Det er i og for sig modigt af manden, der er afholdt for sine såvel indsigtsfulde som uhøjtidelige anmeldelser i dagbladet Information. Med et soloalbum går han jo fra at kritisere til at blive kritiseret. Men den efterhånden midaldrende Klaus Lynggaard – der også slår sine folder i orkesteret Strejfer – giver ikke megen anledning til brok. Fifty-fifty-blendet af egne sange og fortolkninger fungerer nemlig fint, ligesom Peter Peter, Mikael K, Chili Turèll samt en alenlang række andre gæstemusikere skaber et sammenhængende og overvejende afdæmpet lydbillede. Bedst er Lynggaard i selskab med andres sange, og decideret fremragende er udlægningen af John Mogensens Ensomhedens Gade Nr. 9, fordanskningen af Leonard Cohens The Future og omgangen med Love Shops Til Stjernerne, hvor hans grusede stemme får et velkomment løft af Nannas æteriske skønsang. På Herrens Mark byder i sandhed også på mindre spændende stunder, men musikken, sproget, alvoren og humoren lever som oftest. Ikke helt ulig Lynggaards virke i spalterne.