Bjørn Eidsvåg
En Vakker Dag
Sony BMG |
Udkom 26. september 2005 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Endnu et vakkert album fra en af Nordens flotte visestemmer
Den norske sanger og sangskriver Bjørn Eidsvåg har sin helt egen fornemme tone, som det danske publikum også har fået øjnene op for.På En Vakker Dag leverer han sine både blide og melankolske sange med et melodisk let afsæt, der hælder mere over mod pop- frem for visetraditionen. Men der er selvfølgelig tale om en tæt sammensmeltning hos Bjørn Eidsvåg, der ikke lader sig begrænse af musikalske stempler, men tager det bedste fra genrerne og laver sine egne sange.
Albummet åbnes umanerligt flot med den saligt flydende Dag For Dom og viser derefter straks musikalske tænder på Bare Ein Mann. Men det er nu den tillidsfulde stemme, der tager lytteren ved hånden på En Vakker Dag. Her viser Bjørn Eidvåg sig som en af Nordens bedste visesangere, der på nænsom vis kan betone en sang, så den lyder helt ubesværet og som den rene sandhed. Og man kan roligt lade sig forføre af Bjørn Eidsvågs små sandheder, der kredser om livet på kanten af de 50, og hvad deraf følger af overvejelser.









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.