Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Olesen-Olesen
Solsort Og Forstærker

Melodika | Udkom 3. oktober 2005
Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Rustne guitarer holder sortsynet i live hos den aldersramte sangskriverduo

40 års-krisen har ramt sangskriverparret Olesen-Olesen på Solsort Og Forstærker. Det lugtede ellers af varm aldersidyl på den nærmest entonede forgænger Hårdnakket Idyl. Men tekstforfatter Peter H. Olesens mentale tilstand har alle dage været af svingende karakter, og sammen med komponisten Henrik Olesen har de som svar på den ubehagelige alderskrise begået et sandt rockalbum. Og Olesen-Olesen mestrer selvfølgelig også denne genre med hjælp fra produceren Nikolaj Nørlund. De er ædende sure i den uforlignelige Alt Er Ørnsbo I Dag, og her hentydes til Danmarks mest gnavne digter, Jess Ørnsbo. Trætheden er overvældende i den melodisk stærke November Mere End Nogensinde med erklæret inspiration fra Henrik Nordbrandt. Selvleden og de mange litterære henvisninger kan forekomme en anelse påtrængende på Solsort Og Forstærker, men Olesen-Olesen kan alligvel sætte tingene på spidsen som de få, og så klæder de rustne guitarer den ”aldrende” duo, der dog kommer helt hjem i den smukke Jeg Lytter Til Country Langt Ude På Landet, hvor der behændigt repliceres: ”Hvordan skulle jeg egentlig kunne lytte til andet”.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.