Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Paul McCartney
Chaos and Creation in the Backyard

EMI Music | Udkom 12. september 2005
Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Paul McCartney genfinder sig selv og lyden af The Beatles på et varmt album

Som eks-beatle vil Paul McCartney aldrig kunne indfri verdens forventninger til ham og hans sange. Anstrengende må det selvsagt være altid at blive spejlet i pophistoriens mest gyldne øjeblik. Men Paul McCartney har i sin solokarriere kun været på en enkelt springtur med The Wings. Ellers har han været trofast mod sit musikalske ophav og kørt den igennem på goodwill. Men bemærkelsesværdigt er det, at han på Chaos And Creation In The Backyard søger målrettet tilbage til den velkendte Beatleslyd, som den bedst kommer til udtryk i klassikeren Blackbird.
Coveret viser en ung Paul MacCartney alene med sin guitar i baghaven, og under ledelse af superproduceren Nigel Godrich er her tale om et hjælp-til-selvhjælp-album, hvor Paul McCartney selvændigt håndterer de fleste instrumenter og udbygger dem musikalske underlægning med en række fine strygerearrangementer, der netop understreger albummets retrospektive tilgang til sangene.
Chaos And Creation In The Backyard er den ufiltrerede lyd af Paul McCartney, hvor han bevidst dyrker sine egne melodiske dyder. Og det klæder bestemt den aldrende beatle bedre end hans halvhjertede forsøg på at spille rock’n’roll.
Sangene står klart i deres formfuldenthed, og Paul McCartney tillader sig at være lidt eftertænksom på dette album, der helt bevidst fører tilbage til hans første soloalbum McCartney fra 1970. Er man til den søde og lettere sentimentale del af The Beatles, så er Chaos And Creation In The Backyard en kærkommen lækkerbidsken.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

McCartney, Paul: Kisses On The Bottom
TILBUD: 149,00 kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
McCartney, Paul: Kisses On The Bottom (2xVinyl)
TILBUD: 329,00 kr. 289,00
Køb på GAFFA Shop
McCartney, Paul: Kisses On The Bottom Dlx.
TILBUD: 199,00 kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Mccartney Paul: Back In The Us - Concert Film
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
McCartney, Paul & Wings: Band On The Run
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop