Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Jamie Cullum
Catching Tales

Universal Music | Udkom 26. september 2005
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Jamie Cullum lægger med Catching Tales i ovnen til en bestseller.

Den nu 25-årige brite Jamie Cullum blev efter sin major label-debut på Universal for to år siden udråbt som det nye stortalent i britisk jazz. Og ikke bare af anmelderne i England, Europa og USA. Men også af publikum. Debutanten solgte således over en million eksemplarer af sit første album Twentysomething og var pludselig at finde på eksempelvis Roskilde Festival, selvom han genremæssigt hørte til på jazzhylden og nærmest var at sammenligne med en mandlig pendant til Norah Jones, omend Cullum rummer flere nuancer. Nu er den unge brittes andet album her så, Cathing Tales, og det er endnu stærkere end debutten. Ikke blot viser den unge pianist sig her at være en egentlig ekvilibristisk musiker med udtalt sans for timing. Han viser sig også som vokalist at være en modnet mand, der trods sine kun 25 år har en tyngde i vokalen, som det ene øjeblik sender tankerne i retning af etablerede popsangere som Elton John og Billy Joel, det andet øjeblik sender dem i retning af andre unge stortalenter indenfor jazzen, talenter såsom Michael Bublé og Peter Cincotti. Det spænd, som de beslægtede sangere indikerer, at Jamie Cullum repræsenterer og håndterer, er et ganske godt udtryk for, hvor vidtfavnende hans udtryk på Cathing Tales er. Numre som 21st Century Kid og Catch The Sun er sanseligt smukke ballader i Billy Joels og Elton Johns stil. Numre som Get Your Way og Wifey jazzede ballader i Michael Bublés og Peter Cincottis ånd. Alt i alt lægger Jamie Cullum med Catching Tales i ovnen til en bestseller.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Cullum Jamie: Live At Blenheim Palace
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Cullum, Jamie: The Pursuit
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Cullum, Jamie: The Pursuit (2xVinyl)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Cullum, Jamie: The Pursuit Deluxe (CD/DVD)
Kr. 229,00
Køb på GAFFA Shop