Anmeldelse / Live / Fredag d. 16-09-2005 kl. 14:08

Malurt
København, Store Vega,
torsdag d. 15. september 2005

Anmeldt af Anna Thaulow

GAFFA		3 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Good old dansk rock

I anledning af Malurts 25 års jubilæum har Michael Falch, Peter Viskinde (Big Fat Snake) og resten af det oprindelige orkester slået pjalterne sammen og arrangeret fem livekoncerter i lyset af fortiden. Hr. Falch påpegede selv, at der ikke skulle forventes noget nyt under solen, what so ever. De fem koncerter er ment som et tilbageblik i Malurts private rockhistorie, der startede med ”Kold krig” i 1980 netop den 15. september – dengang for 25 år siden.

Ufatteligt lidt har tilsyneladende ændret sig - musikerne er de samme, lyden den samme, og fortolkningerne de samme. Kun tiden har ændret sig. Engang i tidernes morgen i 80'erne var Malurt oprindeligt ment som et politisk og progressivt rockband, og det kan man ikke ligefrem kalde det længere. Tværtimod er numrene pinligt forudsigelige, men til gengæld får de værdi som kære gamle antikviteter. Det kan godt være, at tiden der er gået, får de ældre herrer til at se en smule outdatede ud, men den giver dem også noget igen. Det var tydeligt, at hits som ”Mød Mig i Mørket”, ”Gammel Kærlighed” og ”Den Eneste i Verden” repræsenterede en svunden og dyrebar tid for mange Malurtfans i salen. Luften var tung af nostalgi.

Til stor ærgrelse ligner mange af Michael Falchs sange hinanden til forveksling, men gudskelov er han en utrolig god og nærværende historiefortæller, når han står afslappet og åbenhjertig omgivet af sin egen lille skov af instrumenter. Sammen med sine garvede spillemænd formåede han at puste liv i fortærskede melodier, og han fortalte de mest kedsommelige banaliteter med så stor indlevelse, at publikum tog imod det med en altid nærværende kyshånd. Særligt hengivne fans stod sågar klistret oppe foran scenekanten med sprudlende stjernekastere. Det kræver sin sag at få publikum til at give så meget igen – og i den henseende må man stadig tage hatten af for nogle af Danmarks ældste og varmeste rockstjerner.

Al respekt for svundne tider og gamle rockikoner, men koncertens forløb var meget ensformigt med et minimum af variation mellem og i de enkelte numre. Når nu bandet består af gedigne musikere med imponerende mange år på bagen, så var det slemt ærgerligt, at der ikke bare gemte sig en lille bitte musikalsk overraskelse eller et glimt af fornyelse i aftenens repertoire, men sådan skulle det altså ikke være. Aftenen var og blev en hyldest til de gode gamle dage, og det koncept blev fulgt til dørs.