Cream
Royal Albert Hall – London May 2-3-5-6 2005
Reprise |
Udkom 17. oktober 2005 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Cream 37 år efter: Mere end et skelet fra fortiden – trods alt
Cream var ”rockens første supergruppe” – med alenlange jams, Jack Bruces uimodståelige vokal/stærke kompositioner og Eric Claptons guitaristerier som varemærker. Men gruppen gik i sort efter tre år pga. ydre pres, ego, druk og drugs, og gav farvel-koncert i Royal Albert Hall for 37 år siden. I maj genopstod trioen samme sted – uden forklaring. De spillede bare. Og på optagelserne hér lyder det egentlig, som om de tre kunne lide det: Dette er selvfølgelig ikke Cream på toppen af deres powerrock (køb superbe Cream Live Vol. 2 for at høre det) men det er heller ikke tæerkrummende. Jam-delen er nedbarberet, og klassikerne White Room, Politician og Sunshine Of Your Love overbeviser ikke, men glæden ved at fortolke gamle blues-mestre er intakt – det hæsblæsende mundharpe/sang/guitar-ridt Rollin’ And Thumblin’ er glimrende – og Clapton er tæt på at lyde inspireret i flere overstyrede soli: Hvor Bruce før havde hovedrollen, er det Slowhand i dag. Bl.a. en herligt poppende N.S.U. og Bruces underskønne We’re Going Wrong viser, at der ér liv endnu.











Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.