Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Jonatha Brooke
Back In The Circus

A:larm Music | Udkom 3. oktober 2005
Anmeldt af Finn P. Madsen
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Søvndyssende sange lige til glemmebogen

Det mest ærlige og intime album til dato. Sådan beskriver Jonatha Brooke sit fjerde udspil Back In The Circus. Titlen henviser direkte til den amerikanske singer-songwriters privatliv, hvor hun igen har fundet lykken, er blevet gift på ny og er flyttet langt væk fra sine vante omgivelser. I forhold til de forrige udspils originale blanding af folk og rock med inspiration fra Sheryl Crow og Shawn Colvin, står Back In The Circus som et totalt anonymt album, hvor kanterne er slebet totalt til og sovset ind i legen med ProTools. Lige fra det åbnende titlelnummer mangler Brooke nerven til hæve sig over sine kvindelige kollegaer. Kun Everything I Wanted med sine flossede guitarlinjer skiller sig ud, mens de tre covernumre Fire And Rain (James Taylor), Eye In The Sky (Allan Parsons) og God Only Knows (Beach Boys) kun er fyldstof i mangel af bedre. Sidstnævnte er direkte pinlig og må betegnes som ren helligbrøde. Back In The Circus burde have pustet liv i de gamle klude, men i Jonatha Brookes tilfælde er det åbenbart ikke kreativt sundt at være tilbage under de trygge dyner.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.