Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Bloodhound Gang
Hefty Fine

Geffen | Udkom 29. september 2005
Anmeldt af Erik Barkman Petersen
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Fædre, lås jeres døtre inde – Bloodhound Gang er tilbage!

I over fem år har rap/metal/humor-kvintetten Bloodhound Gang hvilet trygt på laurbærrene efter succesen med Hooray For Boobies og især singlen The Bad Touch. De har i hvert fald ikke brugt tiden på at udvikle sig musikalsk: Hefty Fine er forudsigeligt sjasket. Bovlamme guitarbredsider tilsat uinspirerede beats, skingre, vagt trancede keyboards og frontmand Jimmy Pops amatøragtige rap/sang. Albummets appel skal i stedet findes i Pops sans for sofistikerede sjofelheder og iørefaldende omkvæd. I sange som Foxtrot Uniform Charlie Kilo, Ralph Wiggum og Pennsylvania går ordspil på sex og vittige amokløb i den amerikanske populærkultur op i en højere enhed med smittende popmelodier. Kunne Bloodhound Gang producere et helt album i den karat, ville selv anmelderne være nødt til at overgive sig. Men Hefty Fine tynges af alt for meget ligegyldigt fyld, akkurat som sine tre forgængere – fra kvalmende toilet-optagelser til pianoballader og tandløs tomgangspunk.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.