Anmeldelse / Live / Fredag d. 21-10-2005 kl. 17:49

Olesen-Olesen
med Mads Mouritz, VoxHall, Århus,
torsdag d. 20. oktober 2005

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Fin turnéstart for den eftertænksomme duo med backing

Den danske duo Olesen-Olesen udgav i starten af oktober deres sjette album ”Solsort Og Forstærker”, og torsdag tog de så hul på deres Danmarksturné på VoxHall. For et ganske pænt fremmøde, taget i betragtning af, at brødrenes pladesalg er nogenlunde omvendt proportionalt med antallet og størrelsen af de roser, anmeldere altid strør på deres vej, når de udsender nyt.

Olesen-Olesen har nu udsendt seks album med dansksprogede sange, hvor melankoli, selvironi og underspillet humor er tæt forbundne størrelser, og teksterne ordspilsrige, underfundige og tankefulde, og i absolut SAS-liga. Musikalsk bakkes de to brødre Peter H. (sang, tekster) og Henrik (guitar, melodier) Olesen op af deres faste orkester, opfindsomt nok navngivet Orkestret, og de selv samme musikere - for nylig udvidet fra fire til fem - er også taget med på landevejen.

Mads Mouritz
Før Olesen-Olesen skulle vi dog lige have en halv times opvarmning med sangeren og sangskriveren Mads Mouritz, der sidste år udsendte debutalbummet ”This Chaos Called Love”, som fik en del spilletid på P4 og anmelderros, men ikke blev den store salgssucces. Det er synd, men det har heldigvis ikke taget pippet fra Mads Mouritz, der til foråret udgiver et nyt album og gav smagsprøver på dette såvel som fra debuten. Mads Mouritz er en helt igennem fin sanger og sangskriver, og vi fik en halv time med Mads Mouritz' flotte, ret lyse og diskret nasale stemme, akustiske guitar og hans let blues-inspirerede0 folk-country-popsange i omegnen af Teitur. Han har potentiale til noget langt større end dér, hvor han er nu.

Olesen-Olesen
Men nu til hovednavnet: ”Solsort Og Forstærker”, hører, som titlen indikerer, til Olesen-Olesens mere rockede, hvilket dog ikke ligefrem betyder, at der er tale om heavyrock. Men gruppen har nu to - primært elektriske - guitarister med, foruden den fortrinlige lap-steel-guitarist Michael Lund, og det gav live et fyldigt og nuanceret lydbillede, hvor også keyboardspilleren Rasmus Kragh Bjerregaard bidrog med fine nuancer.

Orkestret er tydeligvis en godt sammenspillet enhed, og derfor var der ikke meget at udsætte på deres levering af Olesen-Olesens fine, fine sange, hvor repertoiret ikke overraskende bestod af sangene fra det nye album samt godbidder fra samtlige bagkatalogets øvrige udspil.

Nr. 86 på hitlisten
I front var Peter H. Olesen, som er en fin fremfører af egne sange, med sin måske ikke store, men dybe og pondusrige stemme. Man kunne dog godt have ønsket sig, at vokalen var blevet mikset en anelse længere frem i det ganske store instrumentudbud, for til tider var det svært at fange alle teksternes træfsikre pointer, og måske mumlede den gode Olesen af og til lidt vel meget i skægget. Og så var det lidt kikset, at han havde teksterne stående på et nodeark ved sin side, som han dog heldigvis kun enkelte gange skævede over til. Er der forsvundet så mange hjerneceller med årene? Til gengæld skal han roses for sine ganske finurlige kommentarer mellem sangene, for eksempel hans beklagelse over ikke at have investeret i et nyt jakkesæt. Men nu var duoens nye album allerede efter en uge faldet fra en 51. til en 86.-plads på hitlisten...

Bortset fra dette var der absolut ikke noget at udsætte på Olesen-Olesens fine turnéstart, der blev afsluttet med en udmærket fortolkning af C.V. Jørgensens 30 år gamle ”Pak Dit Grej”. En smuk, nu om dage sjældent hørt sang fremført af en af de få tekstforfattere, der kan tåle sammenligning med Carsten Valentin. Lad os håbe, han og brormand en dag bliver lige så store som forbilledet.