Tysklands største metalband overbeviser kun i glimt på nyt album

Det er kun cirka et år siden, at det tyske industrielle metalcaraberetband Rammstein sidst udgav et studiealbum. Deres seneste udspil er en kombination af tiloversblevne numre fra forgængeren Reise, Reise og nyskrevne sange. Der er en tydelig lighed mellem de to album. Rammstein har endnu en gang afprøvet deres musikalske grænser og bredt sig ud. Rosenrot er som konsekvens også et meget varieret album, der spænder fra traditionelle Rammstein-bangere som de to åbnende numre, Benzin og Mann Gegen Mann. Effektivt, men hørt bedre før. Over det stærke titelnummer, der levner mere plads til melodi, men fortsat er tung og dystert. Til mere outrerede indslag som duetten med Sharleen Spiteri fra Texas, Stirb Nicht Vor Mir Don’t Die Before I Do, den spansksprogede Te Quiero Puta!, der gør brug af mexicanske horn og den meget afdæmpede finale Ein Lied. Desværre når sangene ikke op på samme niveau som på Reise, Reise. Rosenrot overbeviser kun i enkelte glimt og byder herudover på for meget ligegyldigt fyld.