Bazookahosen
Asfalt

Danske Bazookahosen sender med Asfalt deres andet album på gaden. Der er – som bandets navn og albummets titel antyder – en aggressiv, ”tysk” storbystøj over bandets musik. Som så pludselig kan afløses af en omgang forrygende country eller blues, arabisk eller serbisk musik, lidt Django-Reinhardt-swing eller lidt Tom-Waits-fræs. I dén forstand kan Asfalt på papiret fremstå som strittende i mange retninger. Men virkeligheden er den, at albummet på ganske finurlig vis hænger ufattelig godt sammen. Der er en klang, der går igen fra nummer til nummer – selvfølgelig meget i kraft af den gennemgående instrumentering: To guitarer, percussion, trommer og klarinet, men også – men også en energi, der går igen fra heftige til blide, hurtige til langsomme numre. Sammenhængskraften er en kunstnerisk bedrift af et band, som ikke gør noget ekstraordinært for at tækkes publikum. Asfalt er og bliver et krævende album at lytte til. Men også en medrivende, upoleret odyssé for den nysgerrige.