Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 13-11-2005 kl. 13:42

Marie Frank
Train, Århus,
fredag d. 11. november 2005

GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Charmerende koncert på hjemmbane

Billede: Morten Rygaard

Det er sjældent et stort hit, når skuespillere springer ud som sangere. Aftenens første ”optræden”, Uffe Elbæk fra Det Radikale Venstre, viser, at det samme gælder for politikere. Han dukker op med opfordringen til at stemme til tirsdagens valg og har på cd medbragt en sang, en form for spoken word om Århus. Prisværdig opfordring, knap så god sang.

Det er heller ikke, fordi sangen har de bedste vilkår. Publikummet har ikke megen pli over for folk på scenen, og støjniveauet er på dette tidspunkt meget højt. Det fortsætter det desværre med at være, da Neill C. Furio går på scenen for at varme op under publikum. Flere gange er står han alene med sin bas, og der kommer han til kort overfor et fyldt og snakkende Train. Han tager det dog med et smil, og konstatere på et tidspunkt at ”I’m from North Carolina, and there I played som some state fairs where the pigs were quieter than you are” 1-0 til Neill Furio! Da han på et par numre låner Marie Franks band, går det lidt bedre med at komme ud over scenekanten. Hans udtryk er meget blueset, og hans stemme leder uvilkårligt tankerne hen på Lou Reed. Desværre når hans finurlige sange aldrig rigtig at fange publikum, på trods af oder til Danmark såvel som cacaomælk.

Som Neill Furio måtte sande ventede folk på hovednavnet, og det øjeblik Marie Frank går på scenen, går der et sus igennem Train, og støjen forsvinder som ved et trylleslag. Første del af koncerten helliger Marie Frank til numre fra hendes nye album ”Where the Wind Turns the Skin to Leather”. Det virker fint, og allerede efter de to første numre "Kiss the Messenger" og ’"It Can’t Get Any Worse" har hun publikums fulde opmærksomhed. Det klæder helt sikkert mange af det nye albums sange at blive spillet live. Hvor de på cd virker stille og afdæmpede, får de live en ekstra tand. Tempoet er skruet lidt op, og det samme er bandet og Maries vokal. Nummeret "Drive" skal fremhæves som et af koncertens bedste, og et godt eksempel på, hvorfor det nye album fortjener live behandling.

Mellem numrene har Marie Frank også tid til at præsentere de nye sange, og forklare nogle af historierne bag. Blandt andet viser det sig, at "I See What You Say", en sang om ved et uheld at drikke sin kommende kones kontaktlinser, faktisk bygger på virkelige hændelser. Det er her imellem numrene, man fornemmer hvor glad Marie Frank er for at spille her på hjemmebane, og ligesom musikken virker hun meget charmerende.

Efter at have begyndt sit sangskrivnings parløb med Neill Furio, har Marie Franks musik taget en drejning i retning af amrikansk sing/songwriter -radition og genren alternative country. Da Howie Gelb, fra Giant Sand, pludselig dukker op på scenen for at spille med på et par numre, blandt andet på sit eget bidrag til Marie Franks nye cd, nummeret ’Leather’, giver det helt sikkert plusser i bogen til folk, der er fans af netop den genre.

Efter Gelbs besøg glider sættet over i et mere greatest hit-præget hjørne, og Marie Frank og bandet serverer nogle af deres mere kendte numre. En uelektronisk udgave af hendes første hit ”Under the Water” starter ud, og aftenen topper helt sikkert for en del af publikum, da ”Right Beside You” eskalerer ud i flerstemmig fællessang. Efter et par ekstra numre siger Marie Frank farvel til Århus, efter en konert, der viste hendes tæft for de gode og charmerende sange, der ligegyldigt hvor gode de er på cd fortjener at blive oplevet live.

Marie Franks turné fortsætter resten af november. Se flere datoer på http://www.mariefrank.dk

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Frank Marie: Ancient Pleasures
Kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
Frank Marie: Pop Your Wheeze
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Frank Marie: Pop Your Wheeze (Vinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Frank Marie: Swimmingly
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Frank Marie: Vermilion
Kr. 79,00
Køb på GAFFA Shop