Natasja
{Release}
Playground Music |
Udkom 7. november 2005 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Smuk dansk dancehall-debutant med fortid i No Name Requested
Det virker så akavet, det dér ragga og dancehall. Hvorfor skal en pige med en så smuk stemme absolut synge som Skipper Skræk? Musikken er der ikke noget galt med. Selv med sine underlige takter swinger den i bedste reggae-stil og stråler af sol og sommer. Det er bare temmelig svært at synge med eller forstå, hvad der bliver sagt. Men sådan er stilen jo, og det er også charmen ved det. Little T. fra det hedengangne No Name Requested, som bestod af Natasja Saad selv og en vis Ms. Mukupa, er endelig klar med sin solodebut. Hun bringer om nogen det smukke frem i dancehallen. Hendes tid på Jamaica har tydeligvis givet hende autenticitet (maan). Vi har senest haft fornøjelsen af hendes gæsterap på Bikstok Røgsystems Cigar, hvor hun på mest imponerende vis tryllede med sin ragga-rap-stil. Det er også Pharfar fra Bikstok, samt Madness4Real og Copenhaniacs, der står bag musikken på Natasjas debut. Desuden gæstes hun af dygtige sangere som Lirical D Mirical og længe savnede Papa Dee. Jeg kan kun sige, at det holder. Numrene er varierede og solidt produceret. Natasja er meget stilbevidst og behersker både teknikken og sproget. Der er dog enkelte stilbrud, som stiller for store krav til forståelsen. F.eks. det Mambo no. 5.-agtige fjollenummer My Dogg. En imponerende debut og dansk dancehall med tydeligt internationalt potentiale. Måske vil den have bedre muligheder i udlandet, hvor flere er nede med stilen.












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.