Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Onsdag d. 23-11-2005 kl. 16:14

Röyksopp
Store Vega,
tirsdag d. 22. november 2005

Anmeldt af Nanna Balslev
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Elektronika-rockstjerner

Billeder: Martin Rosenauer

Med singlen Eple fra debutalbummet Melody A.M. placerede Röyksopp i 2001 Tromsø på det musikalske landkort med deres drømmende, kølige elektronica. Albummet har til dato solgt mere end en million eksemplarer, og Torbjørn Bruntland og Svein Berge er for længst blevet efterspurgte remixleverandører bl.a. for Coldplay og The Streets. I sommer fulgte duoen omsider op med deres andet album The Understanding.

Og efter Röyksopps medrivende koncert på årets Roskilde Festival var der god grund til at skrue forventningerne op til aftenens udsolgte koncert i Store Vega. For selvom bas og guitar hos Röyksopp er skiftet ud med sampler og trommemaskine, gemmer de to musikere sig ikke bag labtopsne, men giver live alt hvad de har i sig i en vild blanding af legesyge og ekstase.

Röyksopp indtog scenen med stroboskoblys og støjende lydflader iført karakteristiske Kraftwerk-skjorter og slips, og lagde ud med den fængende Röyksopp's Night Out fra debutalbummet. Bevæbnet med laptops, keyboards, trommepads og en guitarist og sangerinde som stand in på enkelte numre mødte Röyksopp det yderst veloplagte publikum.
Efter et par indledende numre fik en spændstig version af Remind Me efterfulgt af megahittet Eple startet et spontant dansegulv i salen. Röyksopps' sfæriske elektropop balancerede på den hårfine grænse mellem fængende støj og skønhed, og især numre som Poor Leno og ekstranummeret So Easy løftede taget en lille smule.

Röyksopp sluttede af med tre ekstranumre, og endnu en version af Eple som ekstra-ekstra-nummer efter højlydt jubel og støvletramp fra publikum. For igennem lidt den kun lidt over en time lange koncert satte Röyksopp streg under, at man sagtens kan være halvnørdede laptopkunstnere og rockstjerner på samme tid.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.