Anmeldelse / Live / Onsdag d. 07-12-2005 kl. 09:56

Saga
Amager Bio, København,
mandag d. 5. december 2005

Anmeldt af Rasmus Heide

GAFFA		3 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

De symfoniske rockere holdt åbent øvelokale på scenen

Bare tre dage før Saga indspiller ny live-dvd i Schweiz, holdt de i aftes åbent øvelokale på scenen i København med en spritny trommeslager. Selvsagt var det overordnede indtryk ikke gennemført imponerende.

Mens især Sagas første og tredje album fra 1978 og 1980 står som solide støtter i den symfoniske rock - og således også til bandets koncerter - havde de i aften valgt at give en temakoncert baseret på en komplet liveudgave af det kommercielle gennembrudsalbum "Worlds Apart" fra 1982.

Sjældent spillede numre som "Amnesia", "Framed" og "The Interview" var dog frustrerende svært genkendelige, idet manden bag mikseren tydeligvis ikke evnede at skelne mellem underliggende synthflader og fremtrædende guitarsoli. I hvert fald var der kriminelt mange gange byttet om på de to ting i et overlæsset og klodset lydbillede, der var gennemført upassende for Sagas normalt velpolerede og detaljerede spillestil. En skam!

Den dårlige lyd og en lidt for afslappet og indforstået bandhumor på scenen gjorde første halvdel af koncerten til en blandet fornøjelse. Både før og efter "Worlds Apart"-sættet blev der ellers øst rundhåndet ud fra posen med gamle og (lidt) nyere travere - og de fadølstændte kendere blandt publikum lappede det hele i sig med kritikløs entusiasme.

Det, der mest nærmede sig nutiden, var "The Runaway" fra 2001's "House Of Cards og "Keep It Reel" fra det seneste album "Network". Her beviste Saga overlegent, at de ikke behøver rejse 20 år tilbage for at finde guld i bagkataloget. Mere fokus på det, tak.

Generelt gør Saga ikke meget kål af sig på en scene. Det er mindst femten år siden, de rejste verden rundt med noget, der bare mindede om et sceneshow. Til gengæld skorter det fortsat ikke på musikalske evner. Michael Sadlers stemme skærer sig ubesværet og teatralsk vej gennem de tykke synthlag, og keyboardspiller Jim Gilmour improviserer legende let og forfølger samtidig smidigt de gamle soloduetter med guitarist Ian Crichton.

I den sidste fjerdel af koncerten vendte de fem canadiere så alligevel anmelderens humør 180 grader med veloplagte versioner af "Humble Stance", "Don't Be Late", "How Long" og den altid tryllebindende "Careful Where You Step".

Og det skal retfærdigvis siges, at trommeslager Brian Doerner efter omstændighederne gjorde det godt på sin bare anden Saga-koncert - godt hjulpet af tegn og instrukser fra bassist Jim Crichton. Men en trommeslager lidt mere let på tå med storetrommen havde klædt Sagas musik bedre.