Life of Ryan – et kig på den mørke side af livet

2005 har været et sandt overflødighedshorn for Ryan Adams-fans, først det Grateful Dead-agtige dobbeltalbum Cold Roses, derefter countryficeret americana på Jacksonville City Nights, begge bakket af bandet The Cardinals, der har haft fri under indspilningerne af trilogi-sortien 29. Den 31-årige arbejdsnarkoman når i alt op på at have udgivet hele 48 nye sange (alt inklusive) i år, og de ”kun” ni sange, som dette album byder på, hører til blandt de tekstmæssigt bedste. De ni sange opsummerer hver et år i Adams' 20'ere, og ud fra teksterne har the life of Ryan ikke altid været lige sjovt, men nu har sangeren heller aldrig været bange for at dykke ned i selvmedlidenheds pøl med mortalitet og tabt kærlighed som kardinalpunkt. Det bliver dog ikke helt lige så pessimistisk som Love Is Hell fra 2003, for blandt alt navlepilleriet er der blevet plads til maleriske fortællinger om alskens eksistenser, der væves ind og ud af livet. Neo-traditionalisten Ethan Johns, der producerede Adams' to første soloudspil, har igen ansvaret for lydbilledet, der må betegnes som inciterende intimt. Instrumenteringen er yderst sparsom, og melankolien brydes kun to gange, hvor der bliver spillet op til noget, der ligner dans, først i den honky-tonkede-rockabilly-titelsang og dernæst i The Sadness, der drives frem med et fyrigt flamenco/mariachi-temperament. 29 runder et kunstnerisk triumferende år af på fornemste vis, nu mangler vi bare løftet om fire album i 2006.