Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Ryan Adams
29

Lost Highway | Udkom 19. december 2005
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,25 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Life of Ryan – et kig på den mørke side af livet

2005 har været et sandt overflødighedshorn for Ryan Adams-fans, først det Grateful Dead-agtige dobbeltalbum Cold Roses, derefter countryficeret americana på Jacksonville City Nights, begge bakket af bandet The Cardinals, der har haft fri under indspilningerne af trilogi-sortien 29. Den 31-årige arbejdsnarkoman når i alt op på at have udgivet hele 48 nye sange (alt inklusive) i år, og de ”kun” ni sange, som dette album byder på, hører til blandt de tekstmæssigt bedste. De ni sange opsummerer hver et år i Adams' 20'ere, og ud fra teksterne har the life of Ryan ikke altid været lige sjovt, men nu har sangeren heller aldrig været bange for at dykke ned i selvmedlidenheds pøl med mortalitet og tabt kærlighed som kardinalpunkt. Det bliver dog ikke helt lige så pessimistisk som Love Is Hell fra 2003, for blandt alt navlepilleriet er der blevet plads til maleriske fortællinger om alskens eksistenser, der væves ind og ud af livet. Neo-traditionalisten Ethan Johns, der producerede Adams' to første soloudspil, har igen ansvaret for lydbilledet, der må betegnes som inciterende intimt. Instrumenteringen er yderst sparsom, og melankolien brydes kun to gange, hvor der bliver spillet op til noget, der ligner dans, først i den honky-tonkede-rockabilly-titelsang og dernæst i The Sadness, der drives frem med et fyrigt flamenco/mariachi-temperament. 29 runder et kunstnerisk triumferende år af på fornemste vis, nu mangler vi bare løftet om fire album i 2006.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Adams Ryan: Cold Roses
Kr. 159,00
Køb på GAFFA Shop
Adams Ryan: Love Is Hell
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Adams Ryan: Rock'n'roll
Kr. 129,00
Køb på GAFFA Shop
Adams, Ryan: A View Of Other Windows (Bog)
Kr. 249,00
Køb på GAFFA Shop
Adams, Ryan: Ashes & Fire
TILBUD: 139,00 kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Ryan Adams
Mandag d. 07-05-2012 kl. 20:00
Falconer Salen
Køb billet via GAFFA Live