Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / 4 x CD

Cocteau Twins
Lullabies To Violaine

4AD | Udkom 19. december 2005
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes     WiMP     Music Unltd

Essensen af dreampop samler samtlige ep'er i sublimt bokssæt

Cocteau Twins sendte desværre sig selv til de evige musikmarker i 1997, men op gennem firserne og halvfemserne hørte de til de toneangivende navne på den alternative britiske musikscene med deres helt specielle lyd. Et udtryk ofte benævnt "dreampop", præget af sangerinden Elizabeth Frasers lyse, sireneagtige stemme og svært dechifrerbare tekster – der vekslede mellem tilsyneladende ulogiske ordsammensætninger og hjemmelavede "lydord" – og af guitaristen Robin Guthries krystallinsk smukke guitarguirlander. Nu er Cocteau Twins aktuelle med et bokssæt, der samler alle de 16 ep'er, de nåede at udgive, fra 1982's Lullabies til 1996's Violaine. 4 cd'er med i alt 59 sange, hvor kun 13 er inkluderet på et af gruppens otte studiealbum, men som gennemgående er fuldt på højde med albumskæringerne. Lullabies To Violaine er nemlig et sandt musikalsk skatkammer, hvor man kronologisk kan følge Cocteau Twins' udvikling fra startfirsernes halvdystre postpunk i arven fra Siouxsie And The Banshees over midt- og senfirsernes drømmeagtige, melankolske og meditative udtryk til halvfemsernes mere udadvendte og lettilgængelige lydbillede – med afstikkere undervejs til såvel akustiske sange som remixes ved elektronika-navnet Mark Clifford. Hele vejen igennem den i øvrigt æstetisk gennemført stilrene boks – et kendetegn for Cocteau Twins' gamle pladeselskab, det legendariske indielabel 4AD – stråler sangene af Cocteau Twins' særlige, gådefulde skønhed, som til tider næsten kalder gråden frem. Lullabies To Violaine er en musikalsk edderdunsdyne, der helt sikkert kan holde dig varm hele vinteren igennem.

Følg Cocteau Twins tryk på hjertet

Pladeselskabet 4AD fylder 30
01-10-2010 (nyhed)
Pladeselskabet 4AD fylder 30
01-10-2010 (artikel)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.