Melankoli strømmer side om side med humor og melodiøsitet på gylden treer

Da Mikael K og hans sammensvorne debuterede, var det med en samling roots-orienterede melodier og en versekunst, der ikke lignede noget andet i det musikalske landskab. På Guld fra 2002 samt den et år yngre Lille Vampyr blandede det naivistiske, konkrete og poetiske sig i et udtryk, som gennemspillede tilværelsens op- og nedture uden de store armbevægelser, der findes i blækket hos de fleste bands. Og Hr. K har ikke mistet grebet om pennen på treeren, der på én gang giver klumper i halsen og trækken på smilebåndet. I denne ombæring får de små fortællinger dog modspil af lidt flere rockede passager end tidligere, ligesom karaktererne nu krydser landegrænsen og bevæger sig ud i verden. En pige fra Film- og Medievidenskab ender eksempelvis som backpacker i Mexico, og en mand i retro-habit fra Yves Saint Laurent havner i Spanien. Det kunne alt sammen være så ulideligt banalt, hvis ikke melankolien strømmede side om side med humoren og en håndspillet melodiøsitet, som er helt og aldeles afvæbnende. Klondyke har fundet guld – igen.