Behageligt album præget af el-guitar fra den østrigske electronica-producer

Dette nye album fra Bernhard Fleischmann er en ualmindelig behagelig udgivelse. Det er en af den slags plader, der handler mere om stemning end om de enkelte sange, og selvom man ikke nødvendigvis kan huske mange detaljer fra de otte numre efter endt lytning, er der aldrig tvivl om, at musikken har efterladt sit stempel på ens sindstilstand. En af grundene til, pladen bærer denne behagelige, varme lyd, er østrigerens valg af en elektrisk guitar som et af de fremtrædende instrumenter. Der er dog ikke tale om hvilken som helst el-guitar, men én med såkaldt Humbucking Coil – en speciel pickup, der - foruden at have givet navn til denne plade - udligner mislyde fra guitaren og omgivelserne, så kun den rene klang af de vibrerende strenge forstærkes. Fleischmanns vanligt delikate miks af elektronik, piano og vibrafon flyder naturligvis også henover dette solide album, og Fleischmanns gamle ven Christof Kurzmann, der blandt andet også medvirkede på Welcome Tourist, bidrager med melankolsk sang på to numre og klarinet på et enkelt.