Phillip Sollmann
Something Is Missing

“The purpose of this is not entertainment”, står der på bagsiden af Something Is Missing. Jo, tysker Phillip Sollmann tager skam sin musik alvorligt. Det kan man dog ikke klandre ham for, når man lytter til dette glimrende album, der genremæssigt lander mellem ambient electronica og dronemusik. Sollmann har tidligere udgivet minimal techno under aliaset Efdemin, men her under eget navn er beatsene væk. De fem numre finder alle eksperimenterende minimalistiske former, og Room One, der lyder som improviseret psykedelisk ambient, samt Room Two, der vugger rytmisk og delvis synes at være spillet på vinglas, er begge optaget live. Room Three består af en drone, der gradvist skifter styrke og klangfarve, Room Four er en relativt stabil drone, der afløses af dryp-agtige lyde mod slutningen, og Room Five er en anden næsten stabil drone, hvor over Sollmann stille synger teksten fra Janes 1983-single It’s A Fine Day. Something Is Missing er en virkelig spændende plade, der trods dens udfordrende udtryk fastholder ens opmærksomhed.