Fela Kutis gamle trommeslager er tilbage i Lagos, der, hvor det hele skete.

Tony Allen har et helt specielt groove. Fela Kuti og han opfandt stilen Afrobeat, og efter at Allen havde forladt den kontroversielle orkesterleder er han fortsat med en karriere, hvor musikken fortsat har swinget eftertrykkeligt, men hvor det politiske har været kraftigt i baggrunden. Den aldrende maestro har i snart mange år befundet sig i Paris og har de senere år i kølvandet på Felas død i '97 oplevet en renaissance. Og med dette album, der tæller en perlerække af stjerner på hjemmefronten, indspillet over ti brandvarme sessions i Lagos, skal han nok få masser at bestille på den turné, der starter i London senere på måneden. For det er ganske enkelt stærkt afhængighedsskabende musik, som Allen og venner præsenterer på denne skive med titlen, der er så meget løgn som muligt. For er der noget, der swinger, så er det Nigerias stærkt voldelige metropol.
På skiven er der selvfølgelig masser af afrobeat, hvor Allen som vanligt står i centrum med sit helt fantastiske spil, der hele tiden underbygger og holder gryden i kog. Det var ingen tilfældighed, at det sidste album fra hans hånd hed Home Cooking, for det syder og bobler omkring ham. Ikke mindst når lokale stjerner som Yinka Davis og High Life maestro Fataya Rolling Dollar tager fat oppe foran, eller på Gbedu, der slutter pladen af, og som er en rejse ind i vodootrancen fra gamle dage, et track, der minder meget om Santeriakulten på Cuba.
Hamrende god skive, der fortjener al mulig opmærksomhed. Endnu et hit fra Damon Albarn og hans nørdede venner i pladebutikken på Portobello Road i London.