Høgni Lisberg
Morning Dew
Tutl |
Udkom 14. februar 2006 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Færøsk singer/songwriter udvikler sig med syvmileskridt på album nummer to
Man kan dårligt brokke sig, når man får sin vilje. Det gælder også for musik-anmeldere. Undertegnede var lidt efter Høgni Lisberg for at spille alle instrumenter selv på album-debuten Most Beautiful Things, og derfor skal jeg også være den første til at komplimentere den fine bandlyd på Morning Dew. Med legekammerater i studiet har den færøske singer/songwriter fået sig et langt mere dynamisk udtryk . Lyt bare til Stargazers, der accelererer medrivende fra et tænksomt jazzet anslag til varm, højstemt americana-rock. Nummeret får på Morning Dew selskab af en række andre appetitlige pop/rock-sange, fra den sjælfulde titelsang til den jovialt swingende Desert. Desværre rummer albummet også en del lovligt anonyme numre og enkelte decideret mislykkede. Bob Dylans All Along the Watchtower udsættes for fraseringer, der leder tankerne hen på Danseorkestrets Jørgen Klubien, og generelt er der stadig en del stilusikkerhed at spore i Lisbergs vokal. Men han er på rette vej, færingen.









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.