Lige ved og næsten slår ingen debut af rap-hesten

Ingen Som Os er UFO Yephas andet album, og er samtidig albummet, hvor de tager fuld kontrol. Rappere, der selv producerer, mikser og vokalproducerer alt, kan være en farlig ting. Man kan blive sovset så meget ind, at synet og, værst af alt, hørelsen svigter. Det kan være det, der er sket her, i hvert fald er Ingen Som Os svingende som et pendul. Jeg har tre eksempler: 1. Vers-vokalen er flere steder mikset for lavt, fint repræsenteret af Det Løgn, hvor tracket løber med al opmærksomheden. 2. Tracket, der løber med opmærksomheden, er med sit overforbrug af stive synth-lyde fint repræsentativt for et generelt irriterende misbrug. 3. Det virker lidt, som om et mildt overophedet musikalsk tempo i mange af numrene er en dyd i sig selv. Min gamle fodboldtræner sagde altid, at tempo er fint, men at det ikke fungerer uden teknik. Når det så er sagt, så er der mange gode ting ved Ingen Som Os. Numre som f.eks. Fluen På Væggen og Jeg Gad At… træder væk fra mængden og fungerer meget fint for duoen. Og så må jeg sige, at Hængekøjen læner sig tæt op ad noget, der kunne ligne et yderst smittende hit. Ingen Som Os er kun få steder bedre end debuten, og det er vist ikke acceptabelt.