Svensk enspænder folder sig ud

Siden sit ottende år har Nils-Emil Svanänigen spillet diverse instrumenter og leget med 8-spors musikprogrammer på sin computer. Nu 19 år efter viser den særegne multimusiker under navnet Loney, Dear med sit debutalbum Sologne, at under den nørdede overflade gemmer der sig en habil sangskriver med hang til excentriske kunstnere som Devendra Banhart, Bonnie "Prince" Billy og Bill Callahan. Den svenske rockpresse har derfor allerede kastet sig over Sologne som årets bedste svenske debut. ”I've been listning to your voice from the other side / I know you so well (…) I've been a loser and a fool over you”, lyder det sagte på den akustiske vals The Battle Of Trinidad. Billedet af enspænderen med det rammende bandnavn er ikke til at tage fejl af. Sologne er fyldt med temaer om frustrationer, forvirring og en søgen efter frelse, som på The City, The Airport eksempelvis beskriver det at flygte fra den altædende storby. På overfladen er Sologne et behageligt bekendtskab, men lytter man godt efter, myldrer spøgelserne frem. Det gør Loney, Dear til en kunstner, der er værd at holde øje med.