Indie-jazz. Det betagende deler plads med det intetsigende på dansk treer

Ved hjælp af blandt andet trompet, kontrabas og synths lykkedes det i 2004 Tys Tys at fremspille en stribe charmerende løse sange, som fra deres jazzede udgangspunkt flirtede ubesværet med indie-poppens melodiøsitet. I centrum stod sangeren og sangskriveren Maria Laurette Friis, der med sine vindskæve vokale leverancer konstant truede med at blive for meget – men sjældent var det. På Twisted Fingers Soft Light Blue har Friis og co. imidlertid valgt at styre udtrykket i en mindre popsensibel og mere eftertænksom retning. Men flere af kompositionerne mangler desværre den lille troldsplint, som kryber ind under huden og går i blodbanerne på lytteren. Det bliver simpelthen for stillestående og intetsigende i flere passager, hvilket er temmelig frustrerende, når Tys Tys andre steder med stor sikkerhed beviser, at de kan skabe en både alternativ og betagende kunst. Tys Tys er et af den slags orkestre, man som regel enten elsker eller hader, men på den bare 26 minutter lange treer deler de to positioner i porten.