Sondre Lerche
Duper Sessions
Virgin Records |
Udkom 27. februar 2006 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Norsk talent går jazzens vej, men lyder for meget af forbillederne
På sine to første udspil flirtede den unge Sondre Lerche indirekte med nogle finpolerede jazzelementer, der var mere lounge end pop. På sit tredje udspil Duper Sessions tager det norske talent skridtet fuldt ud sammen med sit velspillende band The Faces Down. Stemningen i Duper Studio i Bergen har været løssluppen og strukturerne løse, hvilket også har været med til at navngive albummet. Der åbnes op i stor stil med den pianotravende Everyone's Rooting For You med spændstig gulvbas og hviskende trommer, mens den meget fine ballade Minor Detail eksotisk leger med bossanova på farverig vis. Sondre Lerche lyder med sit meget lyse croon, som har han haft jazzlegenden Chet Baker helt inde på livet, mens legen mellem ham og musikerne ofte bærer præg af Leo Mathisens pumpende swing og smittende humørjazz. Det er her, Duper Sessions har sin svaghed. Sondre Lerche lyder lidt for meget af forbillederne og savner en mere personlig og rå kant, hvor der lugter lidt mere af røgfyldte lokaler end stilren musikalsk opvisning. Talentet fejler dog ikke noget.









Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.