Kæk, men kedelig partypoppunk fra retroglade svenskere

Tyggegummiboblerne knaldede mellem guitarstrengene for tre år siden, da svenske The Sounds sparkede døren til hitlisterne ind. Singlerne Seven Days A Week og Living In America lød som tværsummen af alle forhåndenværende modetrends med deres punkpoppede energi og new wave-inspirerede lyd, der stod godt til gruppens asymmetriske 80’er-frisurer. Det nye album fortsætter i samme spor med iørefaldende og retrodyrkende partypunkpop, som imidlertid er så harmløs og ren under neglene, at der ofte er kortere vej til Roxette end til Blondie. I små doser kan man godt lade sig rive med af numre som 24 Hours og Painted By Numbers, men de 11 sange skiller sig generelt ikke voldsomt ud fra hinanden, og med sin temmelig ensformige råbevokal lyder Maja Ivarsson som Gwen Stefanis overgearede lillesøster, som man hurtigt får lyst til at smide ind på hendes eget værelse. The Sounds lyder som punk klædt på til Snurre Snups Søndagsklub, og den passionerede albumtitel må siges at være en falsk varebetegnelse.