Kinks gamle fronfigur for alvor alene – men ”The Godfather of Britpop” har stadig noget på hjerte

Da The Kinks afgik ved en stille død i midten af 90’erne, startede fronfiguren Ray Davies så småt på den solo-karriere, der efter et laaaangt tilløb nu har resulteret i det første udspil med lutter nye sange i 13 år. Lad det være sagt med det samme: Det har været ventetiden værd: For har outputtet fra Davies været svingende indimellem, er det her generelt en stærk samling sange og tekster, hvor han enten står som den vittigt kyniske betragter af en vanvittig samtid, eller når han refererer til sit personlige ”rædselskabinet”: Her mærkes det, at Davies tredje skilsmisse virkelig har været ”et smerteligt fald på røven”, men også at alderen (61) er begyndt at trykke. Is There Life After Breakfast? spørger han. ”Ja” kommer svaret. Nødtvungent og i plejehjemsstemning:. ”Det er fuldt af muligheder – tag nu din pille og drik din te”. Alt i alt slipper han godt fra rollerne som ligegyldig, determineret, bitter, håbefuld, (selv)ironisk – og fra musikken, som går fra typisk britisk pop, musichall m.m. til amerikanske inspirationer. Man savner næsten ikke bror Daves direkte guitar…