Anmeldelse / Live / Søndag d. 02-04-2006 kl. 22:54

Dicte
Store Vega, København,
lørdag d. 1. april 2006

Anmeldt af Astrid Kirstine Dynesen

GAFFA		6 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Dicte sparede ikke på repertoiret, da hun lørdag aften satte et groovy og dynamisk punktum for sin Danmarksturné.

Billeder: Kenneth Gabriel Nielsen

Der blev ikke lagt skjul på den åbenlyse glæde over selve lokationen og synet af det store, forventningsfulde publikum, da en mørkklædt Dicte gik på scenen i Store Vega lørdag aften med sin skinnende, røde el-guitar. Bag sig havde hun The Sugarbones - det band, der har gjort hende selskab siden "Gone To Texas"-touren, og forventet blev koncerten også skudt i gang med nummeret "Sugarbone"; første track på det seneste album med den simple titel "Dicte & The Sugarbones".

Det er ikke overraskende, at Dicte har valgt at holde godt fast i den nuværende besætning, for der var absolut ikke en finger at sætte på lyden, samspillet eller vokalen. Tværtimod. Det lille, men udtalt stærke, skarpe og 39-årige kvindemenneske gav den mildest talt alvorligt meget gas og understregede, at tiden langt fra er løbet fra hverken hende eller hendes åbenlyse sans for musikalsk kvalitet, kreativitet og et velafbalanceret udtryk. Attituden er nemlig cool, men kontakten til publikum var i top, der var ingen nykker at grave frem, og hele stemningen emmede af, at denne aften ganske enkelt stod i musikkens tegn og intet andet.

Med heftig guitarudskiftning bevægede Dicte sig vidt omkring i de soulede, bluesede og mest af alt rockede jagtmarker og var ud over adskillige gamle slagere som eksempelvis "Ring Around a Rozy", "Swim", "Just A Bitch", "No!", "Touched By the Lord" og en ekstremt publikums-populær og guitarsolo-lækker "Make It Allright", igennem samtlige numre fra sit seneste udspil. Her var det "Place Your Hands Where They Belong", "French Films" og "Baby’s On Fire", der stod mest ud, men solo-versionen af den melankolske "Cool Winds" overraskede også positivt, og det var både forfriskende, anderledes og intenst at opleve nummeret uden Kasper Eistrups vokalbidrag.

Dicte rundede aftenen af med tre ekstranumre, der talte "If This is Cool", "Queen It" og det velvalgte godnat-nummer "She Waltzes the Blade", der blidt og rammende afsluttede rockballet med lyrikstumpen ”…the princess’s passed out”. Måske – men aftenens dronning gav i hvert fald uden tvivl sit publikum noget for pengene, og på trods af, at publikumskoncentrationen dalede svagt på et tidspunkt midt i herlighederne, formåede hun og bandet konstant, selvsikkert og kraftfuldt at køre de fremmødte op i festlighed og ned i forgabelse. Alt i alt var det en energisk, fræk og stærk præstation, og kort sagt beviste Dicte lørdag aften på Store Vega, at hun er én af de ganske få herhjemme, der skiller fårene fra bukkene i dansk musikliv.