Popkonger slukker maskinparken og leverer ligegyldigheder på stribe

Siden midten af 80’erne har flamboyante Andy Bell og elektro-eminencen Vince Clarke boltret sig på alverdens hitlister. De har dog altid pænt holdt sig på synth-poppens smalle sti, uden for alvor at udfordre hverken sig selv eller lytteren. Men det skal åbenbart være slut nu. Duoen har genindspillet 11 af deres tidligere udgivne sange akustisk for, efter eget udsagn, at nå ind til sjælen i melodien. Erasures berettigelse har dog alle dage været samspillet mellem kølig produktion og ekspressiv vokal. Når produktionen pludselig består af enslydende guitarer, flade pedal steels og panfløjter (!), forsvinder særpræg og skønhed fra fine sange som Spiralling og Piano Song, og de reduceres til ligegyldigheder på stribe. Eneste lyspunkt er Love Affair, som tilføres intensitet af mødet med en sitrende strygerkvartet. Her retfærdiggøres eksperimentet for en kort bemærkning. Resten af albummet lyder som om, Erasure har optaget Kaare Norge som tredjemand. Og det er præcis lige så kedeligt, som det lyder!