Fem kvarters krævende meditation

Det amerikanske metalband Tool er vel nok det tætteste, man i dag kommer en pendant til 70’ernes progressive rockbands. Det er efterhånden blevet kutyme for Tool at udgive plader med fem års mellemrum. Plader, der til gengæld er spækket med masser af minutter og læssevis af lag, hvad angår såvel musik, tekster som artwork. Firkløverets fjerde fuldlængde-udspil er ingen undtagelse på den front. 75 korpulente minutters musik. Et imponerende coverdesign i 3d komplet med indbyggede 3d-briller, og en række mere eller mindre kryptiske tekster, der kredser om døden. 10,000 Days har den utaknemmelige opgave at følge op på to mastodontværker: det skelsættende Ænima fra 1996 og Tools hidtidige højdepunkt Lateralus fra 2001. Set i det lys er det svært ikke at blive lidt skuffet. Albummet kræver en enorm investering, før man som lytter får et afkast. Selv set i forhold til Tools øvrige værker. Det mest umiddelbare nummer på 10,000 Days er albumåbneren Vicarious. Et tungt midttemponummer, der er umiskendeligt Tool. Mens sange som det monumentale, truende titelnummer først folder sig ud efter et hav af gennemlytninger. Der er samtidig sket relativt få nye tiltag i Tools univers. Især hvis man tager den lange ventetid i betragtning. Når man er kommet sig over den første umiddelbare skuffelse og de første mange gennemlytninger, står man dog med et album, der er vokset betragteligt. Skønt 10,000 Days ikke er et mesterværk, er det fem kvarters krævende og belønnende meditation over døden.